Mulernes Legatskoles historie

Mulerslægtens skole blev dannet i 1720. Skolens formål var at tilbyde drenge fra Odense en eksamen. Skolen havde fra starten en del fripladser, hvilket betød, at ikke kun børn fra velstillede hjem kunne benytte skolen, men også velbegavede børn fra mindrebemidlede hjem havde en mulighed for at gå på skolen.

I 1893 flyttede skolen ind i nye og rummelige bygninger på Hunderupvej nær Odenses centrum.

I en årrække havde skolen på Hunderupvej faktisk monopol på en højere eksamen i Odense, når man ser bort fra studentereksamen på Odense Katedralskole.

Realeksamen, som man fik når man var omkring sit 16. år, var den eksamen, man kunne få på den gamle Mulernes Legatskole. Denne eksamen var i mange år en særdeles attraktiv eksamen, især for børn af handelsstanden og håndværksmestre. Det eneste alternativ for langt de fleste børn var helt op i 50erne at forlade skolen efter det syvende skoleår.

I takt med den almindelige samfundsudvikling kom der en stigende modstand mod den “enkønnede” skole. Mulernes Legatskole fik dog først piger på skolen fra 1962.

Samfundsudviklingen betød også en eksplosionsagtig tilgang til gymnasieuddannelserne, såvel i Odense som i det øvrige Danmark. Man besluttede derfor at oprette en gymnasieafdeling på Mulernes Legatskole i 1962.

Mulernes Legatskole var startet som en Legatskole, dvs. at den finasieredes af private midler. Legaterne var dog ikke i stand til i længden at bære udgifterne til at drive skole, som en konsekvens heraf overtog kommunen skolen i 1944. Da skolen fik en gymnasieafdeling i 1962, forblev den kommunal indtil kommunalreformen i 1970, hvorefter Mulernes Legatskole i lighed med andre kommunale gymnasier overgik til amtet.

Skolen på Hunderupvej blev hurtigt for lille og gymnasiet blev flyttet til de nuværende bygninger i 1968. Samme år opstod en ny uddannelse nemlig HF. Denne uddannelse var egentlig tænkt som et tilbud til dem, der havde været uden for uddannelsessystemet nogle år, og som senere fik behov for en almendannende uddannelse. Resultatet blev dog, at langt hovedparten af dem, som meldte sig til denne uddannelse, befandt sig i samme aldersklasse som gymnasieeleverne nemlig 16-20 år.

De nye bygninger ændrede skolens indretning til faglokaler, så eleverne skifter lokale mellem fag i stedet for at have faste klasselokaler. Skolen blev selvejende i 2007, og staten købte bygningerne i 2010. Elevtallet er steget markant, hvilket har ført til flere udvidelser siden 1975, bl.a. idrætshal, administrationsbygning og forbedrede faciliteter. I årene 2009–2012 blev skolen moderniseret med energiforbedringer, nye bygninger og digitale tavler. I 2020 fik skolen et kunstværk i forbindelse med sit 300-års jubilæum.

Den pædagogiske udvikling siden Mulernes Legatskole blev gymnasium og HF-kursus er gået fra, at det i 60erne var vigtigt at få gjort op med fortidens skolesyn til de stærkt eksperimenterende 70ere, hvor der fandt en række forsøg sted, især forsøg som havde tværfaglig karakter. I 1980erne og mest markant i 2005 oplevede man reformer, som først og fremmest gik ud på at ændre strukturen i gymna-siet og indføre en række nye fag og tværfaglige samarbejder. Det har blandt andet ført til, at udbuddet af sprog er langt større end tidligere, ligesom en række nye fag som filosofi, erhvervsøkonomi, psyko-logi, mediefag og drama er kommet ind i fagrækken, sammen med de tværfaglige samarbejder som almen studieforberedelse, almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb, kultur-samfundsfag mv. I de seneste år har man især været optaget af ny undervisningsteknologi med vægt på personlige computere og brug af internettet, samt den internationale tanke og nye pædagogiske principper med den enkelte elev i centrum. Ideerne har haft til konsekvens, at der er blevet foranstaltet en lang række forsøg på Mulernes Legatskole, hvor det primære mål har været at gøre eleverne parate til at deltage i et samfund, hvor kontakterne til og forståelsen af den omgivende verden får større og større betydning. Desuden har der været afholdt en række kurser og eksperimenter, hvor pædagogik og læringsprocesser samt lærernes nye roller, med større krav om elevindflydelse, afvekslende undervisningsmetoder og evaluering har været i centrum.