Mulernes Legatskole bliver ofte kontaktet af personer og organisationer, der ønsker dialog med skolens elever. Det er vi glade for, da vi meget gerne vil have en skole, som har god kontakt til verden udenfor skolen.
Henvendelserne kommer typisk fra følgende grupper:
Besøg skal være foreneligt med skolens værdier og praksis.
Uanset hvem du repræsenterer, skal du altid aftale dit besøg på forhånd. Det gælder også besøg på vores udendørsarealer.
Skolen skal have klarhed over, hvem der befinder sig på skolens områder, og hvorfor. Vi vil gerne undgå, at flere eksterne besøgende lægger vejen forbi samtidigt.
Skolen fungerer som både læringsmiljø og arbejdsplads, og det er afgørende for os at sikre ro og tryghed i hverdagen for både elever og ansatte.
Uanmeldte besøg på skolen – både inde og ude – tillader vi ikke.
Kontakt
Du laver aftalen med kontoret kontor@mulerne-gym.dk – medmindre besøget er undervisningsrelateret, så kontakter du den relevante lærer direkte.
Her kan du vælge mellem:
At få taletid til en samling
At have en stand i skolens forhal, kantinen eller samlingssalen.
Når du kommer, skal du huske at:
Melde din ankomst på kontoret
Blive på det aftalte område (fx forhallen)
Rydde op efter dig, inkl. løbesedler
Få godkendt eventuelle plakater på kontoret, inden de hænges op
Specifikke regler for dig, alt efter hvem du er:
Hvis du er politiker:
Vi prioriterer debat og dialog højt, især i valgår. Du kan få en stand i forhallen, kantinen eller i samlingssalen.
I særlige tilfælde er det også muligt at få taletid på samlinger – dog kun ministre og borgmestre får ofte taletid. Vi vurderer også, hvor mange besøg vi har fra dit parti, da vi gerne vil præsentere vores elever for et repræsentativt udsnit af de politiske partier.
Hvis du repræsenterer en interesseorganisation:
Du kan få tilladelse, hvis dit formål er relevant for vores elever – fx ungdomsinteresser eller skolens værdier. Stand kan gives efter konkret vurdering, og taletid på samlinger kun i særlige tilfælde.
Hvis du kommer fra en offentlig myndighed:
Du har normalt adgang, men vi tilpasser formatet til situationen – stand eller samling.
Hvis du repræsenterer en kommerciel virksomhed:
Besøg er som udgangspunkt ikke tilladt. Undtagelsen er karrierevejledning ved alumne-arrangementer uden salgsformål.
Vi opfordrer alle, der ønsker at besøge skolen, eller at komme i dialog med vores elever, til at tage kontakt i god tid.
På den måde sikrer vi et godt og respektfuldt samarbejde.
Vi ser frem til at møde dig/jer!
Du er altid velkommen til at kontakte os for et besøg, eller hvis du bare er nysgerrig på vores gymnasium. Skolen afholder i løbet af året Åbent hus arrangementer, besøgsdage m.m.