Menu

Faglig læsning (=lektielæsning)

Du kender den måske fra læsekurset?
Formålet med faglig læsning er, at du skal opnå ny viden om et emne. Det kan også være, du skal bygge videre på noget, du allerede ved. Og så skal du huske det, du har lært.
Til lektielæsning i alle fag kan du benytte 5-trinsmodellen, som du ser nedenfor. Efter modellen er der links til mere fagspecifikke læsemetoder.

5-trinsmodellen for faglig læsning.

Trin 1. Før læsningen:

  • tilbageblik på tidligere lektier
  • hvad ved jeg altså allerede?

Trin 2. Bestem teksttype og fastlæg læseformålet:

  • brug arbejdsspørgsmål (fra læreren eller fra bogen)
  • lav evt. selv spørgsmål til teksten (hvad skal jeg have ud af lektien?)

Trin 3. Få overblik over lektien:

  • lav overblikslæsning. Hvor står det vigtigste? – Lav evt. mindmap, tabel eller skema

Trin 4. Nærlæs teksten, og gennemarbejd den aktivt: – læs teksten grundigt igennem

  • tænk over det, du læser
  • lav læsenotater

Trin 5. Efter læsningen:

  • vurder dit arbejde med teksten. Hvad lærte jeg?
  • skriv det ned, som du ikke forstår (prøv at finde svar selv eller spørg læreren)

 

Læsevejledninger

Læs mere i menuerne nedenfor.

Kreative fag (musik, mediefag og billedkunst)
Musik Mediefag Billedkunst
FØRLÆSNING
  • Tjek dine noter
  • Skab overblik over det, du allerede ved om emnet
  • Skab overblik over dagens lektie (skim siderne igennem for nodeeksempler, illustrationer, noter, ordforklaringer osv.)
  • Tjek lærerens læseformål/instruktion
  • Lyt til musikken (hvis der er en sådan)
  • Orienter dig i tidligere gennemgået stof. Især i lektionerne lige op til lektien.
  • Hvad er det, vi specifikt forsøger at afkode/analysere os frem til inden for den givne instruktørs værker etc.? Og relater det til dagens lektie.
  • Dan dig et overblik over lektien mht. overskrifter, under overskrifter, sideantal, billedmateriale o. lign.
UNDER LÆSNINGEN
  • Læs med mulighed for at tage noter
  • Læg særligt mærke til læseformålene. Slå evt. ord op, du ikke forstår

 

  • Slå mediefagsbegreber op i grundbogen, eller noter dem, så de kan klares i næste lektion.
  • Hold evt. læseformål for øje under hele teksten.
  • Lav overskrifter til de forskellige afsnit, hvis et tekststykke behandler flere emner/temaer.
  • Hav hele tiden det aktuelle forløb/emne i baghovedet og overvej, hvordan teksten forholder sig til dette.
  • Læs teksten igennem (evt. m. læseformål for øje)
  • Skriv fagbegreber ned (slå dem op, du ikke kender)
EFTER LÆSNING
  • Forklar med egne ord, hvad begreber osv. betyder (jf. læseformål).
  • Lyt til musikken igen.
  • Skriv ned med egne ord, hvad du ikke forstår, så du kan spørge i timen.
  • Brug to minutter på at opsummere centrale pointer og begreber i teksten.
  • Overvej igen, hvordan tekstens pointer relaterer sig til det aktuelle forløb/emne og det aktuelle filmværk.
  • Opsummer lektien
  • Brug din tilegnede viden på de tilhørende billeder (gå gerne frem og tilbage i teksten/bogen)
  • Brug værktøjskassen, kronologioversigten og ordforklaringer i bogen, hvor det er relevant
Matematik

Sådan læser man en matematisk tekst:

Matematiske tekster adskiller sig fra de fleste andre fags tekster. De er tit komprimerede og bygget meget systematisk op. Man vil ofte ikke kunne forstå et givet afsnit uden at have læst og forstået det foregående. De naturvidenskabelige lærebøger indeholder for det meste både teoriafsnit, beviser, eksempler og øvelser/opgaver.

Hvordan læser du et eksempel?

Eksempler er gennemgåede/gennemregnede problemstillinger i relation til den behandlede teori. Disse eksempler hjælper dig til at lære at takle opgaver ved at vise dig, hvordan forskellige problemstillinger kan løses. Gennemgå eksemplerne grundigt, så du er sikker på, at du har forstået løsningsmetoden for den pågældende problemstilling. Dette gøres ved selv at regne eksemplet igennem og få styr på, hvad der sker undervejs.

Hvordan læser du et bevis?

Lav to kolonner på dit papir – i den venstre skriver du beviset ned linje for linje, i den højre skriver du forklaringer på, hvad der sker fra linje til linje i beviset (evt. hvilke sætninger/regneregler der benyttes). Derefter skal du i kolonnen til højre markere, hvis der optræder gode ideer, som bærer hele beviset, og nedenunder kan du evt. opsummere de bærende elementer i beviset i to-tre sætninger.

Hvordan bruger du lærebogen, når du skal løse opgaver?

Start med at bruge bogens stikordsregister til at finde den relevante teori. Led efter eksempler (sandsynligvis i samme afsnit) med problemstillinger, der ligner. Øvelser og opgaver vil ofte have en problemstilling svarende til de gennemgåede eksempler. Har du forstået gennemgangen i eksemplet, vil du være godt rustet til at løse opgaven. En sværere opgave kan være opbygget således, at du skal kombinere løsningsmetoder fra flere eksempler.

Efterhånden som du bliver mere rutineret, kan du sikkert nøjes med formelsamlingen.

Hvordan læses brødteksten i en matematikbog?

Matematiske tekster skal læses og bearbejdes bid for bid. Ofte må du standse op og arbejde særligt med et bestemt afsnit. Indimellem gælder det måske blot en enkelt sætning. Og som ved al anden studielæsning kan man ikke nøjes med bare at læse lektien igennem en gang eller to. Den skal gennemarbejdes. Hav blyant og papir liggende ved siden af, når du læser. Undervejs vil du få brug for at skrive, regne og tegne. Det kan være noter, du laver til senere brug og for at kunne indlære stoffet, og det kan være skitser og udregninger.

 Det er helt afgørende, at du øver dig i lektiens teoretiske stof ved f.eks at stille hv-spørgsmål. På den måde kan du høre dig selv i vigtige begreber.

Stil dig selv følgende spørgsmål, hver gang du læser lektier:

  1. Hvad handler teksten om?
  2. Hvilke vigtige formler (f.eks. beregningsformler, kemiske stofformler) er der i teksten?
  3. Er der nye begreber, og hvad betyder begreberne?
  4. Hvilke forkortelser og symboler bruges der evt. for begreberne?
  5. Hvordan hænger begreberne sammen?
Kører du helt fast, skal du notere ned, hvad problemet er, så du kan stille præcise spørgsmå1 til din lærer i den følgende time.

Det bedste, du kan gøre, er at genlæse teksten samme dag, som du har fået den gennemgået. Tænk kritisk ­- forstod du stoffet? Og husk – forbered dig også lige op til næste lektion.

Naturvidenskabelige fag (biologi, fysik, kemi, naturgeografi)

Før læsningen

  • Hvad ved jeg i forvejen om emnet?
  • Hvordan hænger lektien sammen med det, vi havde om sidste gang? Og med tidligere emner?
  • Hvilket læseformål har du fået af læreren? Se evt. noter fra sidste time.
  • Eller lav et læseformål for lektien.

Under læsningen

Noter de svære ord, og slå dem op.

Noter de faglige begreber:

  • nye, som du prøver at forklare
  • gamle, som du ikke kan huske (find en forklaring), og dem, som du ikke forstår

Noter formlerne:

  • beskriv formlen med egne ord
  • beskriv, hvad bogstaverne står for
  • skriv, hvilke enheder der måles i, og hvilke værdier der er typiske
  • skriv det ned, hvis du ikke kan forstå noget fra formlen

Studer tabeller og figurer nøje og prøv at forklare dem

Noter definitionerne

Efter læsningen

  • Tænk over det læste.
  • Fandt du svar på læseformålet?
  • Lær formlerne udenad, og forklar de faglige begreber for dig selv.
  • Prøv at lære definitionerne udenad.
  • Noter det, som du vil spørge læreren om i timen.
Samfundsfag

Før læsningen

  • Tænk over, hvad du ved om emnet, du skal i gang med.
  • Læs noter fra tidligere lektioner om samme emne.
  • Læs fokuspunkter/læseformål, der er givet af læreren. Eller lav selv et læseformål.
  • Læs arbejdsspørgsmål til teksten.
  • Få overblik over teksten. Hvor står det vigtigste? Hvilke figurer og tabeller findes der?

Under læsningen

  • Studer figurer og tabeller nøje.
  • Sæt fokus på faglige begreber.
  • Sæt fokus på det faglige sprog. Noter svære ord, og slå dem op.
  • Noter, når du finder svar på arbejdsspørgsmålene.
  • Del evt. teksten op i mindre afsnit og lav overskrifter til dem.
  • Skriv det ned, som du ikke forstår.

Efter læsningen

  • Opsummer teksten evt. ved hjælp af din opdeling og dine overskrifter.
  • Udarbejd svar på evt. arbejdsspørgsmål.
  • Noter det, som du vil spørge læreren om i timen.
  • Er der noget i lektien, som kan diskuteres sammen med en aktuel hændelse/episode eller debatemne i medierne?
  • Sammenlign og perspektiver til tidligere lektier
Humanistiskefag (historie, dansk, religion, oldtidskundskab, filosofi og psykologi)

Før læsningen

  • Hvad ved du allerede om emnet og temaet?
  • Hvordan hænger denne lektie sammen med det, vi havde om i sidste time?
  • Hvad er læseformålet? Hvilke arbejdsspørgsmål har du fået af læreren? Lav evt. selv et læseformål.
  • Find gennemgangsmodeller, der passer til emnet/teksten, frem og brug dem til hjælp ved gennemgang af teksten.
  • Dan dig et overblik over teksten og slå fast, hvilken teksttype det er.
  • Vær opmærksom på, om du arbejder med: Fiktion, fakta, teorier og/eller antagelser

Under læsningen

  • Skriv hovedpunkter i teksten ned, eller opdel evt. teksten i mindre afsnit, og giv dem overskrifter.
  • Noter de svære ord og/eller nye fagbegreber, og slå dem op.
  • Overvej, hvilke problemstillinger der bliver behandlet i teksten.
  • Noter, når du finder svarene på arbejdsspørgsmålene/læseformålet.
  • Arbejd efter gennemgangsmodeller, hvor det er relevant.
  • Skriv det ned, som du ikke forstår.

Efter læsningen

  • Resumer teksten. Prøv at formulere tekstens pointer eller budskaber med dine egne ord.
  • Repeter fagbegreberne og/eller de svære ord.
  • Udarbejd svar på arbejdsspørgsmålene/læseformålet.
  • Sammenlign og perspektiver til tidligere lektier/tekster.
  • Noter det, som du vil spørge læreren om i timen.