Menu

Naturvidenskab 2: Den naturvidenskabelige studieretning

Biologi A, Idræt B og Matematik B

Er du vild med at dyrke idræt? Fascineres du af naturens forunderligheder?

Synes du, det er spændende at vide en masse om kroppen og naturen, og vil du gerne dele denne interesse med andre unge – så er denne studieretning lige noget for dig.

Vi sætter fokus på mange forskellige discipliner indenfor idrætsområdet, og du vil ud fra praktiske øvelser og målinger få indsigt i, hvordan din krop fungerer. Du vil blive meget klogere på træningsplanlægning og betydningen af fysisk aktivitet og ernæring – både i teori og praksis. Du vil få indsigt i detaljeret viden omkring kroppens opbygning og funktion via genetik og bioteknologi – hvorfor er nogle meget bedre til at løbe marathon end andre?

Du vil lære en masse om friluftsliv og natursyn – hvorfor bliver der konflikter mellem landmænd, friluftsfolk og naturfredningsforening, og hvordan løser man de konflikter?

Du vil også blive klogere på nogle af nutidens problematikker indenfor sundhedsområdet som eksempelvis livsstilssygdomme, motivation til bevægelse, doping/gendoping og rusmidlers indvirkning på kroppen. Vi arbejder også med emner som hjernens udvikling og funktion, indlæringsevnen, idrætspsykologi og teambuilding.

Alt i alt er denne studieretning noget for dig, hvis du kan lide at bevæge dig og lære en masse om kroppen og samtidig gerne vil ud i naturen og bruge din faglige viden til noget i praksis.

Ved tilmelding fremsættes ønske om et af følgende kunstneriske fag: mediefag, billedkunst, musik eller drama.

Hvis 2.fremmedsprog er valgt som begynderfremmedsprog, skal du vælge ét valgfag blandt følgende: Engelsk, Matematik på A-niveau eller Fysik, Kemi, Samfundsfag, Religion, det kunstneriske fag på B-niveau eller et af de udbudte C-niveaufag.

Hvis 2.fremmedsprog er valgt som fortsætterfremmedsprog, skal du vælge to valgfag blandt følgende:
a)    2.fremmedsprog, Engelsk, Matematik på A-niveau.
b)    Engelsk, Matematik på A-niveau eller Fysik, Kemi, Samfundsfag, Religion, det kunstneriske fag på B-niveau eller et af de udbudte C-niveaufag.

Eksempler på emner og projekter:
  • Moderne bioteknologi
  • Kroppens kemi
  • Sundhed og sygdom
  • Hvad er doping – og hvordan virker det?
  • Hvad betyder molekylets form for virkningen af lægemidler?
  • Hvorfor bruges ammoniak som tilsætningsstof til cigaretter?
  • Hvad er gensplejsning og hvad kan det anvendes til?

Hvad giver studieretningen adgang til?

Ved at klikke herunder kommer du ind på “Adgangskortet” på Uddannelses guiden. Øverst til højre skal du vælge STX og derefter vælge alle fag og niveauer, som studieretningen indeholder. HUSK også at afkrydse de valgfag du har tænkt dig at vælge, herunder 2. fremmedsprog! Se ovenfor hvilke valgmuligheder du har på denne studieretning. Til venstre på siden kan du derefter se hvilke uddannelser studieretningen giver adgang til. Generelt er stx den ungdomsuddannelse, som giver adgang til de fleste uddannelser.