Menu

Madrid

Huelva

Sevillia

Studieophold i Spanien

Samarbejde med Spanien: Madrid, Huelva og Sevilla.

I februar 2014 indledte ML et samarbejde med gymnasiet Cardenal Cisneros i Madrids historiske centrum. Ligesom Mulernes Gymnasium har også dette gymnasium en lang historie og en moderne, udadvendt profil. Gymnasiet er et af Spaniens ældste og har igennem tiderne udklækket ministre og en enkelt nobelprisvinder, er førende i udarbejdelse af undervisningsmaterialer og har et stor internationalt netværk.

Samarbejdet koordineres af Grethe Christensen fra ML og koordinator for internationale aktiviteter Carmen Gutiérrez Calvo fra CC, og er bakket op af ledelserne begge steder. Samarbejdet består i, at 2g-eleverne på deres sprogrejse til Madrid har et dagsbesøg på gymnasiet, hvor de hører om gymnasiets historie, deltager i undervisning og interviewer de spanske gymnasieelever.

Parallelt med dette indledte ML i marts 2015 også et samarbejde med et gymnasium i det sydvestlige hjørne af Spanien. Gymnasiet Alto Conquero ligger i Huelva (en by på størrelse med Odense) ved Atlanterhavskysten Costa de la Luz. Det er et moderne IB-gymnasium med fokus på fremmedsprog og internationalisering.

Samarbejdet både i Madrid og Huelva er udvidet med et talentudviklingsprojekt, så 4 spanskelever fra 3g på ML får mulighed for at bo hos en spansk gymnasieelev, følge en spansk skoledag og særligt tilrettelagt spanskundervisning på det spanske gymnasium hver formiddag. Besøget finder sted i den uge, hvor der er brobygning til videregående uddannelser/almindelig undervisning. De danske elever skal på tilsvarende måde være værter for spanske elever, der gennemgår et lignende forløb på ML i starten af september. Eleverne udvælges af koordinator og rektor ud fra kriterier som engagement, motivation, selvstændighed, solidt fagligt standpunkt og lavt fravær.

I år deltager disse elever ved besøget i Spanien i uge 43

Amalie Mannerup Roll Madsen 3b
Vanessa Ryberg 3b
Christian Sellerup 3b
Sebastian Noa Basse Petersen 3a

Endnu et samarbejde med et spansk gymnasium så dagens lys i starten af 2015 som et led i skolens faggruppeudviklingsprojekt, hvor spansklærerne fra ML fik mulighed for at besøge gymnasiet IES Chaves Nogales i Sevilla og lave aftaler med spanske kolleger om udveksling, målrettet studieturen i 3g for skolens super-sproglige studieretning.

 

Samarbejdsskoler

Madrid:

IES Cardenal Cisneros

Calle de los Reyes 4, Madrid

Rektor: Pedro Palacios Ortega

Koordinator: Carmen Gutiérrez Calvo

Huelva:

IES Alto Conquero

Avenida Manuel Siurot 36, Huelva

Rektor: Manuel Martínez

Koordinator: Clarines Valenciano

 

Sevilla:

IES Chaves Nogales

Calle Dra. Navarro Rodriguez, Sevilla

Koordinator: Natalia González

Mulerne i Spanien
Genbesøg på Mulerne
Loading...