Menu

Wohlen

Studieophold i Schweiz

Mulernes Legatskole har siden 2017 haft et samarbejde med Kantonsschule Wohlen, som er et gymnasium, der ligger i byen Wohlen i den tysktalende del af Schweiz. Wohlen ligger ca. 40 minutters kørsel fra Zürich og er omgivet af en fantastisk natur med bjerge og søer. De schweiziske elever har fransk som første fremmedsprog og desuden engelsk, hvorfor udvekslingssamarbejdet er knyttet til studieretningen med engelsk og tysk eller fransk på A-niveau samt samfundsfag på B-niveau.

Eleverne får via udvekslingen og den private indkvartering mulighed for at lære Schweiz at kende, et kulturelt og politisk spændende land. De får mulighed for at følge skoledagen i et andet land og opleve kulturforskellene på en helt anden måde, end man ville gøre på en normal studietur.

Via værtskabet, når schweizerne kommer på besøg i Odense, opstår desuden muligheden for at præsentere sin egen by og hverdag, hvilket også kan føre til helt nye indsigter.

Som én elev udtrykker det efter seneste besøg i Schweiz: ”det har været så fedt, anderledes og sjovt at være med til denne udveksling!”