Menu

Samfundsfag

 

Samfundsfag er ”læren om magt”. Det betyder at det er et fag, der favner bredt over mange emner og samtidig lægger stor vægt på at gå i dybden med en række temaer, hvor analysen forudsætter diskussionen… Med andre ord, så kræver det indsigt i tingene, før man ”kloger” sig.
Alle STX elever skal have samfundsfag på C-niveau i 1.g. Jo højere niveau jo mere indsigt kan man få…
På HF findes samfundsfag kun som valgfag i 2. HF. Alle på HF har Kultur & Samfundsfag, som samfundsfag er en del af.
Emnerne man overordnet behandler er: Politik, Sociologi, Økonomi samt International Politik.
Temaerne (som kan dække flere emner) som man kan gå i dybden med kan være: ”fattigdom i Danmark”, ”arbejdsmarkedet”, ”Danmark i krig”, ”ungdomskultur ñ medier og identitetsdannelse”. Der findes mange muligheder og temaer findes gerne sammen med elever i de enkelte klasser.
På ML gør vi meget for at komme ud og se virkeligheden… i hvert fald en anden virkelighed end den som man kan finde i bøger m.m. Det betyder at ekskursioner og temadage vægtes højt i planlægningen af undervisningsåret. Ved valg i Danmark og andre lande arrangeres workshops, politikerrunder, valgaftener m.m. for at få bedst muligt indblik i verden udenfor.
Samfundsfag er et fag der har både en mundtlig og faglig disciplin som skal kunne mestres. Dette kræver seriøst arbejde, hvor resultatet vil være en forståelse af hvorfor vi bliver som vi og hvad der har hvilken indflydelse på os. kort sagt: samfundsfag er ”læren om magt”…

Loading...