Menu

Kemi er et almendannende fag. Kemi er også et eksperimentelt fag, hvor man lærer det håndværk, som skal mestres for at kunne begå sig i et laboratorium. Vi har fokus på, hvordan kemien forekommer i dagligdagen, miljøet og anvendes industrielt. Alt omkring os og inden i os er kemiske forbindelser. Derfor er kemi er vigtigt for at forstå vores hverdag og omgivelser.
En del af kemi er den organiske kemi, hvor vi systematiserer begreberne og inddrager emner som fødevarekemi, sødestoffer, rusmidler, kemien i kroppen, fremstilling af creme, vingummier, vin og medicin.
I den uorganiske kemi inddrager vi emner som farvestoffer, flammefarver, selvlysende stoffer og fremstilling af krudt.
Du kan få kemi på A, B og C-niveau. Kemi C indgår desuden i faget ”Naturfagligt grundforløb” på 1.HF.
C-niveauet er det almendannende niveau. Vi fokuserer på, hvordan kemien har indflydelse på hverdagen. Hvordan 100 grundstoffer kan sammensættes til millioner af kemiske stoffer. Emnerne er blandinger, atomer, kemiske bindinger, mængdeberegninger, alkoholer eller andet organisk kemi, opløsninger, syre/basekemi samt laboratorieteknik. C-niveauet er 1 årigt og afsluttes med en mundtlig eksamen.
B-niveauet bygger på C-niveau og her inddrages skriftlige opgaver. Det er niveauet med mest eksperimentelt arbejde. Nye emner er redoxkemi, måske farvestoffer og maling, kemisk ligevægt herunder, hvordan industrien kan optimere processerne i deres produktion samt udbygget organisk kemi fx fremstilling af lægemidler. Niveauet er 2 årigt og afsluttes med mundtlig eksamen. Kemi B er adgangskrav til rigtig mange videregående uddannelser fx de sundhedsfaglige.
A-niveauet bygger på B-niveauet. Der er stor vægt på opgaveregningen. Nye emner er reaktionskinetik (reaktioners hastigheder), termodynamik (energibetragtninger i forbindelse med kemiske reaktioner), udbygget bindingsteori, bioteknologi samt spektroskopi. A-niveauet giver et særdeles godt fundament til de sundhedsfaglige og naturvidenskabelige linjer på videregående uddannelser. Der er mulighed for både mundtlig og/eller skriftlig eksamen efter udtrækning som på de andre niveauer.
Undervisningsvideoer – faggruppeudvikling JL og HW

Afstemning af reaktionsskemaer

1 Afstemning af forbrænding af kul ( C )

2 Afstemning af forbrænding af kul til CO

3 Afstemning af fuldstændig forbrænding af methan med molekylmodeller

4 Afstemning af den fuldstændige forbrænding af methan

Ioner og fældning
Ioner (sammensætning af formler og opløselighed)

Fældningsreaktioner 1(chlorid-prøven, ionreaktionsskema og reaktionsskema med stofformler)

Fældningsreaktioner 2 (Fældning af phosphat på renseværk, ionreaktionsskema og reaktionsskema med stofformler)

Loading...