Menu

Italiensk

 

ITALIENSK PÅ MULERNES LEGATSKOLE

Ønsker du italiensk er ML det rigtige valg, da faget oprettes hvert år på A-niveau.

Sprog åbner døre – og italiensk alene åbner rigtig mange til en spændende kultur og et meget smukt sprog. Italien/ den italienske kultur og det italienske sprog har haft stor betydning for hele den europæiske kultur inden for kunst, historie, musik, film, mode, gastronomi og livsglæde, tænk for eksempel på Pinocchio, Giro d’Italia, fodbold, Ferrari, Dolce e Gabbana, Armani, Lamborghini, Leonardo da Vinci, pizza, spaghetti og ferierejser til støvlelandet.
Italien er en af Danmarks større samhandelspartnere, og derfor er der brug for folk, der kan tale og forstå sproget. Italiensk er et af hovedsprogene i Europa, og det tales i Italien alene af flere ned 60 millioner.
Italiensk på Mulernes Legatskole er et begyndersprog på A-niveau, og du lærer sproget helt fra grunden i 1.g, og ved afslutningen i 3.g vil du være i stand til at kommunikere og begå dig på italiensk. I den daglige undervisning lærer du at tale og skrive ved at arbejde med tekster, film, musik, billeder, medier m.m.
På Mulernes Legatskole tilbyder vi ud over den daglige undervisning også online lektiehjælp, hvor vi arbejder med både det skriftlige og mundtlige.
Sprogrejse
I foråret i 2. g tager vi på sprogrejse til Italien, oftest til Rom, hvor der er mulighed for at praktisere den sproglige kunnen. Ud over sprog, kunst, gastronomi og historie bliver der også plads og tid til individuelle oplevelser som shopping, koncerter og fodboldkampe. Den danske ambassadør i Rom er tidligere mulerelev, hvilket vi flere gange har haft glæde af i forbindelse med vores rejser.
Links: