Menu

Danskfaget er uundværligt i et samfund, hvor du hele tiden skal afkode og videregive budskaber. Når du studser over en reklameplakat ved busstoppestedet, opdaterer Facebook, ser endnu et afsnit af din yndlingsserie på Netflix, skriver en ansøgning eller med dirrende hånd formulerer et debatindlæg. For vi kan alle få brug for afløb. ”Afløb” er desuden titlen på en tankevækkende og populær novelle af forfatteren Helle Helle, der ligesom Holberg og Henrik Pontoppidan udgør en bred vifte af historiske og nutidige forfattere og værker, som du ikke blot lærer at analysere og fortolke, men også lærer noget af. Danskfaget tjener altså på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål.
Ud over et indgående kendskab til litteraturhistorien fra vikingetiden til i dag er fagets hovedbeskæftigelse sprog, medier og formidling i tale og skrift. I den skriftlige dimension bliver du trænet i retskrivning, formuleringsevne og at tilpasse teksten den formodede modtager. Du bliver med andre ord formidlingsbevidst.
Du vil opleve, at der hele tiden opstår tendenser i samfundet, som kalder på et danskfagligt blik. Derfor er det godt, at du har dansk på A-niveau i alle de år, du læser HF eller STX. I den periode får vi nemlig tid til at holde øje med tendenserne, men også tid til at undersøge sagen med andre fag.
Danskfaget i 3G og 2HF afrundes med mundtlige og skriftlige prøver. I STX er du sikret mindst én af prøveformerne. I HF får du begge. Prøverne giver dig mulighed for at vise din kritisk-analytiske sans, din viden om de tre stofområder litteratur, sprog og medier og beherskelsen af et sikkert sprogligt og skriftligt udtryk. Evner du har brug for, når du skal handle og orientere dig i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund.

Eksempel på et forløb om sprog: Sprog, norm og variation
Forløbet har fokus på sprog, norm og variation i Danmark og særligt fokus på:

  1. Implicitte og eksplicitte sprognormer – herunder diskussion af sprogets udvikling med henblik på unges retskrivning, sms-sprog/talesprog/skriftsprog
  2. Engelsk i dansk – domænetab, finde den tredje betydning ved at blande dansk og engelsk i dansk digtning, herunder analysere tekster af bandet ”Nephew”. Undersøge og diskutere adaptionen af engelske ord i det danske sprog, tidligere i dag og i fremtiden.
  3. Dialekter: Årsager til brug af dialekt, dialektens udfordringer, dialekt og genus (køn), dialekt og stød, dialekternes udvikling og fremtid.
  4. Multietnolekt – Pia Qvist undersøgelse af unges brug af multietnolekt på Nørrbro.
  5. Perspektivering til digteren Yahya Hassans anvendelse af multietnolekt som virkemiddel.

Eksempel på et forløb om litteratur: Det moderne gennembrud
Forløbet har særligt fokus på:

1) Det moderne gennembruds opgør med romantikken – hvad består oprøret af? Hvilke nye tanker er med til at danne oprøret?
2) Georg Brandes – hvilke vigtige tanker repræsenterer han?
3) Nietsche og Darwin – hvad repræsenterer de?
4) Kravet om realisme i det moderne gennembruds litteratur
5) Naturalisme som livssyn og skrivestil – beskrivelsesimpressionisme – kendetegn ved skrivestil – J.P. Jacobsen
6) Impressionisme som malerkunst eksemplificeret gennem Monet
7) Impressionisme som skrivestil – scenisk/dramatisk mpressionisme – 7 kendetegn – Herman Bang
9) Herman Bangs begreb: “En stille eksistens”
10) Henrik Pontoppidans realistiske skrivestil
11) Værklæsning: ”Ved Vejen” af Herman Bang
12) De 3 k’ere – Køn, Kirke og klasse –

Køn, kærlighed, seksualitet, ligestilling – uddrag af følgende tekster:
• Herman Bang: “Franz Pander”, “Irene Holm”
• Herman Bangs begreb – “Stille eksistens”
• J.P. Jacoben: “Mogens” og “Fru Marie Grubbe”
• Amalie Skram: “Constance Ring”
• Henrik Ibsen: “Et dukkehjem”
• Sædelighedsfejden – Georg Brandes

Klasse:
• Henrik Pontoppidan: af “Vandreren”

Kirke, tro, religion:
• J.P. Jacobsen – “Niels Lyhne”
• Henrik Pontoppidan: “Lykke-Per”

Perspektivering til i dag – hvordan har det moderne gennembrud påvirket nutidens livssyn – perspektivere til nutidens måder at sætte problemer under debat: “Utøya” og Årets pressefoto

Eksempel på et forløb om litteratur: Selviscenesættelse i medierne
Forløbet har særligt fokus på:
– Definition ”selviscenesættelse i medierne”
– Årsager til hvorfor beskæftigelsen med selviscenesættelse er interessant (s.15+16) – herunder nye grænser for hvad vi anser som privat og offentligt. Og forskydningen af det, vi gør privat og offentligt.
– Anne Jerslev: ”Indtryksstyring”
– Definition: Autencitet
– Goffmanns sociologiske teori: Iscenesættelse er blevet et livsvilkår for mennesket:
o Primære selviscenesættelseformer – face to face møder – indtage roller
o Frontstage og backstage
o Vi har fået mere adgang til backstage-området, men det er samtidig blevet et mere ”’øvet” backstage-område og et mere uformelt onstage-område.
– Meyrowitch – sidestage-view.
– To typer reality-gameshows, hvor vi har beskæftiget os med ”Talent 2008”
– Sekundære medialiserede selviscenesættelsesformer
– Følelses-tv vs. følelsesporno
– Cyberspace som scene: Hvordan er rollespillet forskelligt fra virkeligheden?
– Mulige årsager til at vi dyrker facebook:
o Facebooks dobbeltfunktion – Fama – berømmelse og Sladder
o Brooks: Narrativt begær
o Dahl: Hermeneutisk instinkt

Metoder, begreber og modeller:
– Roman Jakobsons grundmodel og udvidede model (funktioner i meddelelsen)
– Stilistiske virkemidler – levende billeder – kameraføring osv. (se handout)
– Berettermodellen anvendt på reality gameshows (se handout)
– Fakta- og fiktionskoder – levende billeder (se handout)

Tekster I skal anvende teori, metoder, begreber og modeller på til eksamen:
– Facebookprofiler
– Klip fra ”Talent” eller ”X-faktor”
– Indgå i en kvalificeret danskfaglig diskussion om selviscenesættelse i medierne, hvor du bruger de ovennævnte begreber i dine indlæg.

Loading...