Menu

I uge 4 er der på skolen fokus på digital dannelse.

Mandag  startede med en fællestime og Tirsdag, onsdag og torsdag i den digitale dannelsesuge har været forbeholdt workshops, hvor alle har haft fingrene helt nede i bolledejen i form af udfordrende opgaver, der skulle trække deltagerne igennem forskellige problemer, der kunne åbne øjnene for ukendte aspekter ved brug af nettet.

Tirsdag var det Googlesøgningen der var i fokus, hvor dagens temaer bl.a. var: Hvordan laver man en god søgning? Hvorfor giver Google forskellige svar til forskellige personer? Hvad skal man være på vagt overfor? Og hvordan skal man være kritisk overfor resultaterne? – og en hel del mere.

Onsdag var der fokus på fake news. Her skulle deltagerne igen igennem en række opgaver, der skulle give dem nogle redskaber til at skelne mellem sandheder halve- og hele løgne. En opgave der ikke altid er lige let.
Torsdag var udgangspunktet persondataloven og i særdeleshed, hvad den siger om at dele materiale på nettet. Her blev forskellen på situationsbilleder og portrætbilleder bl.a. præciseret, Vidste du f.eks. at det er tilladt at lægge billeder op fra offentlige steder, hvis bare ikke billederne er fokuseret på enkelte personer, men at det er ulovligt at dele billeder med dig selv og dine venner, hvis du ikke har fået love af alle på billedet.
Således skulle alle nu være velforberedte til ugens kulmination: Fællestimen i morgen om “Dine digitale fodspor og filterbobler” med Vincent F. Hendricks, Dr.phil, ph.d., og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted.
Synes du det lyder tørt og kedeligt med ”formel filosofi” og ”dr. phil”?
Tro os: DET BLIVER DET IKKE!!!