Historie handler om fortiden – eller hvad?

Oftest hører man, at vi skal lære af fortiden, men hvad vil det sige i faget historie?

  • Hvad kan vi eksempelvis lære gennem historiefagligt arbejde med nazisternes folkedrab på jøder og andre befolkningsgrupper?
  • Hvad kan vi lære ved at beskæftige os med det danske nederlag i krigen i 1864?

For at kunne besvare disse spørgsmål, må vi altså finde flere informationer om emnerne.
Dette gør vi på mange måder. Hvis vi gerne vil undersøge det danske nederlag i 1864, må vi først finde ud af, hvorfor krigen brød ud. Dernæst er det interessant at vide, hvad der skete under krigen, samt hvad konsekvenserne af krigen blev? Endelig kan det være interessant at vide, hvordan 1864-krigen tildeles betydning den dag i dag?
Når vi har historie på stx og hf, skal vi således blive klogere på fortiden. Vi skal opøve kritisk og analytisk sans gennem fagets centrale metode, kildekritikken. Og vi skal blive bedre til at afkode, hvordan og hvorfor historien bruges og misbruges i utallige nutidige sammenhænge.
På STX har du faget historie i tre år (A-niveau), men på HF er historie (B-niveau) en del af Kultur- og Samfundsfaget (KS), som du har i to år. På HF kan du vælge at opgradere historie til A-niveau, det tager et halv år.
Såfremt du går på HF, skal du til eksamen i faget som en del af eksamen i Kultur- og samfundsfag. Eksamen er en mundtlig prøve i et kendt emne.
På STX er det derimod ikke sikkert, at du skal til eksamen i faget. Bliver faget udtrukket til eksamen, er det en mundtlig eksamen i et kendt emne.