Menu

Retningslinjer

Regelsæt og retningslinjer gældende på Mulernes Legatskole findes nedenfor:

Elevers private ferieture
Ved siden af studieturene, som skolen arrangerer og har ansvaret for, er der mange elever på Mulernes Legatskole og andre af landets gymnasier, som i privat regi arrangerer ferieture. Ikke mindst i vinterferien er der opstået et dansk gymnasiefænomen med skiture og lignende rejser sydpå. Ferie i udlandet med gode venner er naturligvis umiddelbart en dejlig ting, men det er helt klart at disse elevarrangerede ferier er ture, som skolen ikke understøtter og som skolen ikke tager ansvar for, selvom vi naturligvis opfordrer eleverne til altid med deres samvær og aktiviteter, at være gode ambassadører for både Danmark og for Mulernes Legatskole – både til hverdag og fest!
Skolen har ikke mulighed for – eller ønske om – at forbyde eleverne at rejse sammen i deres ferier; er man forældre til unge under 18 år, så har man naturligvis også et forældreansvar i forhold til, om man ønsker at sende sin søn eller datter med på en af disse ferier.
Rektor, juni 2015.
Loading...