Menu

Endnu et skoleår er rindet ud, og endnu et kuld mulerstudenter er nået til vejs ende efter 2 eller 3 år med danske stile, historiske kilder, matematiske formler, venskaber, studierejser, fester og alt det, der hører livet som gymnasieelev på Mulernes Legatskole til.

Det blev i dag markeret ved den traditionsrige dimission – den 49. af slagsen på Gillestedvej i byens nordøstlige hjørne. Blandt de særligt indbudte i salen var to 50 års jubilarer, Anette Ry og Kirsten Fruelund, der var blandt de sidste til at dimittere fra den gamle skole på Hunderupvej. De dimitterede fra klassen 3. sb i 1967, og de har begge skrevet sig ind i muler-annalerne som de første piger, der fik lov til at gå på den gamle, hæderkronede Legatskole. De blev vidner til en smuk ceremoni, hvor gammelt og nyt, tradition og fornyelse gik hånd i hånd. Læs videre her – og se masser af billeder på facebook

Loading...