Menu

Der har i sandhed været aktivitet på de skrå brædder i denne uge. Tirsdag havde 3gDr og 1gDR2 besøg af den gamle mulerdreng, Jeppe Sand, der havde taget en kort pause fra sit arbejde som instruktør. Jeppe Sand er for alvor ved at slå i gennem på den store scene. I disse måneder er han i fuld gang med at instruere stykket, HVIS NOGEN HØRTE EFTER, der får premiere på Odense Teater i maj måned.

Tirsdag stod den imidlertid på workshop om Devised Teater sammen med dramaeleverne, og dér blev der med garanti hørt godt efter. Ved samme lejlighed fik eleverne mulighed for at komme ud på gulvet og tage hul på replikkerne til deres eksamensprojekter. Som det fremgår af billederne var humøret og energiniveauet højt.

Højt var humøret også torsdag aften, hvor dramaeleverne var i Odense Teater og se forestillingen Anna Karenina, der efter 6 uger på plakaten spillede for sidste gang. Og for absolut fulde huse. Stykket bygger på Leo Tolstojs roman, Anna Karenina, og handler om den smukke og livskraftige Anna. Hun er fanget i et rutinepræget ægteskab med den fornuftsstyrede (læs: kedelige) Aleksei, der er et højtstående medlem af Senatet. Den flotte og charmerende Grev Vronskij forelsker sig i Anna, forelskelsen er gengældt, og herfra udvikler og forgrener den dramatiske kærlighedshistorie sig i en grad, så det bliver næsten ubærligt at se på. Undervejs lød der fra mulereleverne spontane udbrud som ”Shit!!”, ”Oh no…” samt mindre pæne, men høfligt undertrykte gloser. De levede og åndede med Anna…

Efter at Anna er blevet gravid med Vronskijs barn, men fortsat er underlagt ægtemandens magt, ender det hele dybt tragisk med, at hun tager sit eget liv. Det buldrende tog, der smadrer ind i den smukke Anna, er noget af det sidste, vi ser, inden lyset tændes i salen.

Gennem de næsten tre timer, forestillingen varede, sad mulereleverne yderst på stolene, og da det hele endte, var det som om, de kun tøvende ville give slip på stykket. Det virkede helt forkert at klappe efter det gribende drama, og først da skuespilleren Rikke Lylloff, den imponerende inkarnation af Anna Karenina, nejede foran den fyldte sal, gav de sig begejstringen i vold og kvitterede for oplevelsen med stående og højlydte ovationer.

På vejen ud af teatret udtalte Ebtisam fra 1p, at det havde været en virkelig god og uforglemmelig oplevelse. Hun blev suppleret af Nadia og Edona, også 1p, der især hæftede sig ved den originale scenografi og det næsten naturstridigt overbevisende skuespil. ”Det er som om, de fører en samtale med både hinanden og publikum på samme tid, og det virker virkelig godt og stærkt”, sagde Nadia, mens de to andre nikkede bifaldende.

Således løftede himlen sig en smule på en råkold martsaften. Om det var Anna Karenina eller den kølige vind, der stod fadder til tåren i øjenkrogen skal vi lade være usagt. En bevægende aften var det uanset hvad.

Loading...